onsdag den 23. november 2011

OSMIUM, Clean & Refresh ansigtsvask

Claus Henrik Seifert, København Ø

Jeg var så heldig at få lov til at anmelde dette fine renseprodukt fra Osmium, London kaldet 'Clean & Refresh'


Jeg bruger normalt Cliniques 3 trin program til mænd, og derfor er det normalt Clinique Mild ansigtssæbe jeg bruger som ansigtsvask.

De uger, hvor jeg kommer for 'skade' at tage bad 2 gange dagligt bruger jeg så Clinique's Extra milde ansigtssæbe for at undgå udtørring, og produktet fra Osmium minder mig en del om den extra milde udgave af Clinique's ansigtssæbe, da den heller ikke skummer op i mit ansigt.

Dette er faktisk min eneste anke ved produktet. Jeg foretrækker lidt opskum fra en ansigtssæbe, så jeg kan se og følge processen og vide, hvilke områder jeg har sæbet ind.

Ellers er produktet helt i top !
Duften fra Osmium produktet er uovertruffen lækker. Diskret blanding af ingefær, eukalyptus og så tilsat noget frisk mynte, er det, jeg får ud af duften.

Virkelig lækker duft !

Efter vasken er det, som om Osmium produktet, lægger en lille beskyttende hinde på mit ansigt.
Denne ansigtssæbe er, som skabt til manden med følsom og tør hud. Også perfekt til det kolde vinter halvår.

Jeg giver produktet 9/10 i karakter.

1 karakter trækkes fra topkarakter, da produktet slet ikke skummer og det derfor er svært at se, hvor man mangler at vaske.

Opsummeret:
Osmium ansigtsvask er et yderst lækkert renseprodukt, næsten uden skumeffekt, der på mildeste vis vasker ansigtet rent. Duften er i særklasse - et diskret maskulint mix af eukalyptus, mynte og ingefær.

Jeg vil fremover bruge dette produkt i stedet for Clinique Extra Mild ansigtssæbe, som mit 'extra milde' vaskeprodukt til ansigtet.

Hvis du vil købe OSMIUM ansigtsrens [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.