Henrik Palshøj, Nordsjælland
Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at prøve D.R. Harris helt nye barbercreme, Windsor!
For dem der
er nye i den ædle kunst - Våd barbering, må jeg starte med at sige, at hvad
Schweiz er for kvalitetsure, er London for våd barbering. Men til forskel fra
andre London baseret producenter, så er D.R. Harris ikke en dedikeret barber
forretning, men et gammelt apotek med rødder 200 år tilbage,
hvilket gør den til Londons ældste eksisterende apotek.
Har man fornøjelsen at
besøge dem i St James’s Street, vil man opleve historiens vingesus, faktisk vil
man ikke løfte et bryn, hvis Watson eller Sherlock Holmes kom vandrende ind.
De
har leveret klassikere til våd barbere verden over i form af Arlington og
Marlborugh, som begge er fantastiske produkt serier. De er naturligvis også
leverandører til det engelske kongehus, dette faktum fører os til, hvad det hele
drejer sige om, nemlig deres nye produkt serie - Windsor.
"Windsor er
lavet som en hyldest til den engelske regents 60 års jubilæum på tronen! Nu er det
ikke hver, eller hveranden dag for den sags skyld, at D.R. Harris lancerer en ny
serie, så interessen er stor".
Hvordan er den så?
Som alle
D.R. Harris produkter, leverer den varen. Den er let at skumme op til en lækker fed
barberskum, der giver et godt glid og en fantastisk beskyttelse, det er jo også
derfor, at de har fejret 200 år jubilæum hos D.R. Harris.
Hvordan er så duften?
Med
mange andre produkt serier, er det sådan, at der kan være forskellige
fortolkninger af f.eks. Lavendel eller Sandalwood, men man er ikke i tvivl om,
hvad det er.
"Den her er helt ny, jeg har aldrig duftet noget som den"
De
beskriver selv duften sådan: Starter med overtoner af citrus, som vokser ind
til en varm læder duft med noter af sort peber og vetyver (bedre kendt som
duften af Indien). Windsor er den perfekte mix af traditionelt forstået luksus
og friskhed med et touch af moderne vitalitet.
"Den er på rekordtid blevet en best seller
i England".
Da jeg fik
den ind af døren, gik jeg diskret rundt, og bad de få kvinder på min
arbejdsplads om at dufte til den. Der var to lejre! Dem der elsker den, og dem
der ikke brød sig synderligt om den. Nu arbejder jeg et sted, hvor man ikke
ustraffet går rundt og beder sine mandlige kollegaer om at dufte til cremer, så
det afholdt jeg mig fra.
Men jeg må sige den kan ikke prale af at være diskret,
den er kort sagt, meget parfumeret, om man er til det, er en smagssag, når man
har brugt den er det lige før man ikke behøver bruge cologne.
Jeg kan
tydelig dufte citrus i starten, men så syntes jeg den går over i en granium duft,
lidt al la Mr. Taylor fra TOBS. Jeg kan ikke finde peberen i duften.
"Den er
interessant, spændende og anderledes. Så hvis du er klar til at skille dig ud
fra Sandalwood og Lavendel duftene - så er det en "MUST HAVE" i
rotationen".
Sluttelig bør jeg nævne, at ingen af D.R. Harris produkter er testet
på dyr.
Hilsen
Henrik Palshøj