fredag den 28. maj 2010

Truefitt & Hill, 1805 klassisk herreduft

Søren Langeland, 32 år - Skørping


Det er en duft, som er meget appellerende for mig.
Den er frisk, let og leder tankerne hen på sommer. Det vil helt sikkert være en duft, som jeg ville have stående.


Produktet lever fuldt op til både beskrivelse og forventninger og jeg vil helt klart anbefale produktet til andre, som søger denne type duft.

Designet af flasken, vil helt sikkert også være én man sagtens vil kunne være bekendt at have stående fremme på sit badeværelse. Efter min mening udtrykker både flaske og etiket stil og sans for kvalitet.

Hvis du vil købe Klassisk herreduft 1805 fra Truefitt & Hill så [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

Truefitt & Hill, Shaving Cream Lavender

Søren Langeland, 32 år - Skørping



Et rigtig spændende produkt, som jeg synes giver en bedre og tættere barbering.

Det kræver lidt arbejde at arbejde produktet ind i huden med fingrene, men jeg synes det giver en meget behagelig barbering. Det vil sikkert være en fordel at bruge en barberkost, som det også er beskrevet i materialet omkring produktet.
Det er i en meget praktisk tube, som gør det let at dosere cremen i den rette mængde uden at spilde.


Den har en behagelig duft, som lige i det første kan virke kraftig, men den aftager hurtigt og fremstår efterfølgende meget afdæmpet.



Jeg vil helt sikkert kunne anbefale produktet til andre, da jeg mener, det er langt bedre end almindelige barbercremer fra supermarkedet.

Hvis du vil købe Barbercreme med lavendel fra Truefitt & Hill så [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

Truefitt & Hill, Ultimate Comfort Aftershave Balm

Caspar Harms, Roskilde



Konsistensen af produktet?
Cremen har en tilpas behagelig konsistens.

Duften?
Svag duft af lavendel, som jeg virkelig godt kan lide og som dufter godt på mig.



Lever produktet op til forventning og beskrivelse?
Ja, helt bestemt. Personligt har jeg haft lidt problemer omkring den daglige barbering, da jeg nemt får røde knopper, men efter jeg er begyndt at bruge denne aftershave balm har min hud fået det betydelig bedre. Virkelig et lækkert og virksomt produkt.

Er produktet brugervenlig?
Ja, meget drøjt i brug, trænger meget hurtig ind i huden, som efterlades med en mat finish, der holder hele dagen.

Ville du anbefale produktet til andre?
Ja bestemt, man kan mærke med det samme, at det virkelig er et kvalitetsprodukt.

Hvis du vil købe Ultimate Comfort Aftershave Balm fra Truefitt & Hill så [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

Truefitt & Hill, Ultimate Comfort Shaving Cream

Caspar Harms - Roskilde


Konsistensen af produktet:
Creme, ved brug nærmest som FLØDESKUM.

Duften:
Svag duft af lavendel, som jeg virkelig godt kan lide, og som dufter godt på mig.



Lever produktet op til forventning og beskrivelse?
Ja helt bestemt, det er nærmest som at smøre flødeskum på ens hud, man kan godt bruger sine fingre, når barberskummet skal fordeles, da konsistensen er så let, men det bedste resultat fås med en barberkost. Stor oplevelse.


Er produktet brugervenligt:
Ja, meget drøjt. Brug kun creme på størrelse med en enkrone, som er alt rigeligt.

Ville du anbefale produktet til andre?
Ja bestemt, man kan mærke med det samme, at det virkelig er et kvalitetsprodukt.

Hvis du vil købe Ultimate Comfort barbercreme fra Truefitt & Hill så [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

mandag den 24. maj 2010

Truefitt & Hill, Cologne Clubman, Freshman & 1805

John Kreiner, journalist fra Præstø


Duften:
Her har jeg virkelig været på en opgave, da jeg – formentlig på grund af min alder – er meget konservativ hvad angår dufte. Min generation har vist altid været ret tilbageholdende med for parfumerede dufte, men jeg er vidende om, at de yngre – f.eks. min egen søn – ville have et helt andet forhold til duftene.
Samtidig skal man nok være opmærksom på, at netop dufte i høj grad har noget med smag at gøre, lige som det også er afhængigt af, hvilken type mand, der bruger hvilken duft.
Jeg har valgt at inddrage to ”tillægs-testpersoner”, nemlig min kone og min – for tiden – hjemmeboende datter (24 år), og ladet dem vurdere, hvordan duftene ”klædte” mig.



1805:
Denne duft kender jeg fra en aftershave balm, jeg har brugt gennem længere tid, og som jeg oplever som diskret og med et udtryk af renhed og god hygiejne.
Denne karakteristik kunne såvel min kone som min datter tilslutte sig – efter deres egen vurdering.


Freshman:
Her var mine to ”hjælperes” enstemmige dom: En dejlig frisk duft, der ikke på nogen måde virker dominerende. Jeg oplever den samme fornemmelse.



Clubman:
Begge ”piger” er enige om, at den dufter dejligt, men nok er lige lovlig parfumeret til mig.
De positive bemærkninger om duften er jeg enig i, men har umiddelbart lidt svært ved at forbinde denne med en mand.

Når sønnike kommer hjem fra det store udland i næste måned, tror jeg, at jeg vil præsentere ham for disse dufte, og høre hvordan en yngre mand tager imod dem.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
De lever helt klart op til beskrivelserne, mens det er vanskeligt for mig at sætte dem i relation til mine forventninger, da jeg faktisk ikke rigtigt var klar over, hvad jeg reelt forventede.

Ville du anbefale produktet til andre:
Som nævnt flere gange, så er dufte noget meget individuelt, men skulle snakken falde på cologner og/eller dufte i al almindelighed, så vil jeg til enhver tid foreslå disse som muligheder.

Hvis du vil købe Cologne fra Truefitt & Hill så [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

Truefitt & Hill, Pre-Shave Oil

John Kreiner, journalist fra Præstø



Konsistensen af produktet:
Der er tale om en olie, og konsistensen lever op til dette uden at være noget ”tyndt sjask” og uden at være noget tykt flydende, som ikke er til at få ud af flasken. Behagelig konsistens at bruge.

Duften:
Som med alle andre produkter i denne test, så er duft noget individuelt, men jeg har vanskeligt ved at forestille mig nogen, der ikke vil nyde duften af citron og lemon. Det er en frisk duft, der giver en øget lyst til den forestående barbering.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Helt afgjort, men når det er sagt, kan jeg komme i tvivl om, hvorvidt den adskiller sig i effekt fra øvrige pre shave-produkter, jeg har stiftet bekendtskab med.

Jeg har fundet en teknik med en let overdosering af olien, så huden stadig er blank – og virker fedtet – når skummet påføres første gang. Det har betydet, at skraberen har haft et meget let glid hen over huden gennem størsteparten af mine sædvanlige tre daglige pas.
Om det gør den bedre end andre, kan jeg ikke rigtig udtale mig om, men den virker i hvert fald godt med den teknik.


Er produktet brugervenligt:
Indledningsvis havde jeg lidt besvær med at få olien ud af flasken, men nogle tryk på den forholdsvis hårde plast-flaske viste bobler i flasken, og olien kom ud i passende dråber. Dett viste sig bare at være et ”tag”, man lige skal have på flasken, så virker det.
Den lidt ru overflade på flasken betyder, at man har rimelig godt fat, selv om man skulle have lidt olie på fingrene, når låget skal skrues på.


Ville du anbefale produktet til andre:
Jeg er ikke helt så overbevist som for de andre produkter, men bestemt heller ikke afvisende.
Min tvivl skyldes formentlig at, selv om jeg tidligere har brugt andre pre-shave produkter, så er dette mit første møde med pre-shave oil – altså i olieform, så mit erfaringsgrundlag måske ikke er helt så stort endnu.

Men jeg vil til enhver tid kunne stå inde for, at jeg har haft positive oplevelser med olien.


Et godt tip:
Da jeg i januar besøgte Truefitt & Hill i London, talte jeg bl.a. om olier og barbering med den daglige leder, Dennis Hornsby.
Han var absolut tilhænger af pre shave oil, men han gav også et lille tip, nemlig eventuelt at komme et par dråber olie på bladet, før man begynder selve barberingen.

Det har jeg prøvet nu, og det giver en formidabel virkning, hvor bladet nærmest glider blødt henover huden.

Jeg har siden forsøgt mig med at komme olie på bladet også mellem hvert pas, og – må jeg nok nævne – det har givet mig nogle første klasses barberinger siden. Men det trækker jo naturligvis noget tidsmæssig holdbarhed ud af den lille flaske.


Mach 3-brugere kan også med fordel bruge dette tip.



Vil du købe Truefitt & Hill´s Pre-Shave Oil så [Klik her] og gå til webshoppen.

Truefitt & Hill, Aftershave Balm Grafton

John Kreiner, journalist fra Præstø


Konsistensen af produktet:
En aftershave, der så præcist svarer til min huds behov efter en barbering er svær ikke betingelsesløst at rose til skyerne. Den valgte konsistens betyder, at den er nem at fordele på huden, og tilfører huden en fornuftig portion fugtighed uden på nogen måde at fedte.

Duften:
Helt klart en smags sag, men en duft, som jeg – ganske som med barbercremen – er blevet rigtig glad for. Jeg er ikke så ”god” til alt for parfumerede dufte, og – igen som for barbercremen – så er der tale om en elegant duft med klasse.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Jeg har gennem længere tid brugt en del T&H 1805 Aftershave Balm med stor fornøjelse, så forventningerne var store. Duften har jeg nævnt, men jeg har i det hele taget en rar fornemmelse i ansigtet, når jeg bruger disse balms. Jeg fornemmer, at den er med til at holde huden blød, og smidig i mange timer efter brugen.


Er produktet brugervenligt:
Størrelsen på den flade flaske gør den meget handy, også selv om hænderne ikke skulle være helt tørre, og den fikse doseringspumpe gør det nemt at dosere indholdet. Jeg har fundet frem til at tre-fire tryk er en god dosering til mig.

Ville du anbefale produktet til andre:
Igen med et naturligt forbehold for andres ønsker om dufte, så vil jeg uden betænkning anbefale denne aftershave til andre.

Vil du købe netop dette produkt så [Klik her] og gå direkte til webshoppen, Gentlemen´s Bazaar.

Truefitt & Hill, Cologne Freshman

Peter Detlefsen, investeringsrådgiver fra Nakskov


Den kunne jeg godt blive fristet af, frisk men alligevel meget klassisk og meget engelsk (det kan jeg godt li’)  Den ’fedter’ ikke, men bliver alligevel ’hængende læææænge.
En smule lemon, citron – som jeg ikke er så vild med, men her i tilpas afdæmpet form.

Vil du købe Truefitt & Hill Freshman Cologne så [Klik her] og gå til webshoppen.

Truefitt & Hill, Shaving Cream og Aftershave Balm Trafalgar

Peter Detlefsen, investeringsrådgiver fra Nakskov.

Jeg har idag startet min karriere som testpilot for Gentlemens Bazaar – og jeg valgte at starte med barbercremen og Aftershave Balm Trafalgar fra Truefitt & Hill.


Barbercremen er rigtig nem at ’gå til’ selv om jeg indtil nu kun har brugt ’hård sæbe’
Konsistensen er på en gang både blød og sej – hvilket gør den nem at arbejde med.
Den skummer flot op i min kop med lidt varmt vand og er nem at smøre på med min grævlingehårsbørste. Så gnider jeg cremen ind med fingrene og derefter en gang til med børsten – og så skrabe. Det går som en leg – rigtig god barbercreme!


En gang koldt vand og klar til Aftershave Balm – det er rigtig, rigtig godt – konsistensen er på en gang silkeblød men også sej, det her er noget der rækker langt !
Balm’en frisker, beroliger og efterlader en nybarberet ’hinde’ der varer hele dagen ;-)



Jeg føler mig virkelig nybarberet – og duften kunne godt blive min sommerduft – jeg har jo hidtil sværget til ’1805’ fra samme firma men – men . . .
 
Vil du købe barbersæbe fra Truefitt & Hill så [Klik her] og få til webshoppen

Truefitt & Hill, Cologne Freshman

Søren H. Møller, barberingsentusiast fra Holstebro.


T&H beskriver denne duft som; en marine fougere (som betyder bregneagtig) med top dufte af bergamot, citron, appelsinblomst, mynte, koriander og rosmarin med hjerte af muskat salvie, geranium, liljekonval
og jasmin der ligger på en bund af ædelt træ, rav, mos og moskus.

Denne duft går også lige ind, den minder lidt om Clubman, men den er dog lettere og mere frisk, og egner sig rigtig godt som dag-duft. Jeg kan godt fornemme det maritime, det er dog ikke så stærkt her, der er lagt mere vægt på de andre duftnuancer.


Duften findes også som aftershave splash, og igen kan jeg kun ærgre mig over, at T&H ikke fører den som barbercreme.

Jeg kan lave en copy-paste fra Clubman og gentage, at jeg varmt kan anbefale Freshman duften, den er helt sikkert prisen værd.

Vil du købe Truefitt & Hill Cologne så [Klik her] og gå til wbshoppen.

Truefitt & Hill, Cologne Clubman

Søren H. Møller, barberingsentusiast fra Holstebro.


T&H beskriver selv duften som; en aromatisk duft karakteriseret ved citrus, mynte og en sprød havduft der er fremhævet med friske blomster, træ og moskus.
Her er en duft som går lige ind hos mig. Sjovt nok virker den på en gang frisk, samtidig med den har vægt. Her kan jeg tydeligt fornemme havduften gennem den friske del som kommer fra citrusfrugterne.

En duft jeg vil betegne som klassisk, og selvom den kan bæres hele dagen, så synes jeg, den vil være helt perfekt som aften-duft. Det er et stort plus at duften også findes som aftershave splash, og jeg kan kun ærgre mig over, at den ikke også findes som barbercreme, gjorde den det, ville den helt sikkert være en fast bestanddel i rotationen.


Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, at jeg varmt kan anbefale Clubman duften, den er helt sikkert prisen værd.

Vil du købe Truefitt & Hill Cologne er [Klik her] og går til webshoppen.

Truefitt & Hill, Classic Aftershave Balm 1805

Søren H. Møller, barberingsentusiast fra Holstebro


Aftershave balsammen kommer i en glasflaske, det eneste rigtige til en aftershave. I stedet for at man skal hælde aftershaven ud, er der en doseringspumpe, hvilket jeg synes, er et stort plus, især da pumpen ikke giver ret meget, så det er nemt at dosere efter behag.

Aftershaven er cremet i konsistensen som en body lotion og nem at påføre. Den har gode fugtgivende egenskaber, trænger forholdsvis hurtigt ind i huden og efterlader den ikke fedtet.


Den maritime del af duften træder mere frem her i aftershaven, men duften bliver stadig ikke min favorit, den er for forvirrende, som om den vil lidt for meget på en gang.

Balsammens egenskaber er gode, og kan man lide duften, er det bare at slå til, helt sikkert befalelsesværdigt.

Vil du købe Truefitt & Hill aftershave balm så [Klik her] og gå til webshoppen.

Truefitt & Hill, Shaving Cream 1805

Søren H. Møller, barberingsentusiast fra Holstebro.


Truefitt & Hill er et velrenommeret firma, der er kendt for sine kvalitetsprodukter, og det gør sig også gældende i dette tilfælde. 1805 barbercremen kommer i en sort plasttube med rød/guld etiket, og selvom jeg ikke er fan af plastik, så er tuben af en god kvalitet, der signalerer, at her er der ikke tale om et discountprodukt.
Cremen er tyktflydende, men tuben gør det nemt at trykke cremen ud, og ikke mindst at dosere den.


Som jeg forventer af en creme, er den nem at skumme op, og jeg har ikke oplevet problemer med opskumningen uanset type af hår på barberkosten. Skummet man får fra cremen er stabilt, og har en god margin mellem ”for lidt” og ”for meget” vand, hvilket vil sige, at den har et bredt område, hvor den virker efter hensigten; den yder god beskyttelse af huden, og giver skraber eller ragekniv et godt glid hen over huden.


Truefitt & Hill beskriver selv duften som en frisk havduft, men det har jeg lidt svært ved at fange. Førsteindtrykket virker tungt, og derefter let citrusagtig. Når man ved, at det skal være havduft, kan man nok ane det, men jeg synes ikke, det er tydeligt.

Bortset fra duften, så er produktet af en god kvalitet med gode egenskaber, og bestemt anbefalelsesværdigt, og jeg vil ikke være bange for at vælge et T&H produkt, jeg har faktisk et par stykker allerede.

Vil du købe Truefitt & Hills barbercreme så [Klik her] og gå til webshoppen.

Truefitt & Hill, Classic Aftershave Balm

Per Bækgaard Jacobsen fra Herning.


Konsistens af produktet:
Jeg finder konsistensen særdeles god.

Duften:
Jeg finder duften meget god og diskret. ''Mine omgivelser'' Familie, venner, arbejdskollegaer har sagt til mig om jeg har fået ny aftershave, den er god.


Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Ja absolut. jeg kan kun sige: ''Den er bare lækker'' Huden føles blød og ''lækker'' i lang tid.

Er produktet brugervenlig:
Ja, den er brugervenlig.

Vil du anbefale produltet til andre:
Ja absolut

Truefitt & Hill, Shaving Cream ROSE

Per Bækgaard Jacobsen fra Herning.

Konsistens af produktet:
Jeg finder konsistensen for ''tyk''. Det er svært at massere ordentlig ind i huden i forhold til andre shaving creamer



Duften:
Jeg finder duften behagelig, ikke gennemtrængende.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Jeg synes ikke at produktet lever helt op til mine forventninger. På grund af konsistensen.
Selve produktet er der ikke noget i vejen med, men igen konsistensen.

Er produktet brugervenlig:
Qua at jeg synes konsistensen er for ''tyk'' synes jeg ikke at den er brugervenlig.

Vil du anbefale produltet til andre:
Nok ikke lige netop dette produkt.

Truefitt & Hill, Shaving Cream GRAFTON

John Kreiner, journalist fra Præstø



Konsistensen af produktet:
En dejlig konsistens, der sikrer mod dryp og anden form for unødigt spild, når – og især lige efter – det klemmes ud af tuben.


Duften:
Helt klart en smags sag, men en duft, som jeg er faldet pladask for. Som for andre T&H-produkter (og mange britiske barberprodukter i det hele taget), så er der en elegant og tydelig duft af gentleman, der giver indtryk af god hygiejne i højere grad end en ”behageduft”.
Jeg er meget begejstret for denne og lignende diskrete dufte.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Som inkarneret ”sæbe-mand” er det naturligvis med en vis skepsis, man tager fat på at bruge creme (selv om jeg i forvejen har cremer i min rotation).
Men jeg må indrømme, at allerede den anden barbering med denne shaving cream gjorde min skepsis til skamme.

Er produktet brugervenligt:
Jeg har i testforløbet forsøgt med forskellige former for oppiskning af skum, herunder såvel direkte i ansigtet som i den frie håndflade.
Mens det virkede nogenlunde i håndfladen, så var det en total fiasko med indsæbning direkte i ansigtet.
Men i en skål eller (for mit vedkommende) i en scuttle er det utrolig nemt og hurtigt at piske en rigtig god skum, der kombineret med pre-shave oil giver skraberen et perfekt ”glid” henover huden under barberingen.
Skummet kan ind imellem have lidt vanskeligt ved at holde mellem passene, men et let dyb af kostens spidser i vandet er nok til med nogle ganske få tag at gendanne det fantastisk lækre skum.
Cremen er overordentlig nemt at dosere fra tuben, selv om de fleste nok lige skal prøve sig lidt frem.
Jeg nåede (ret hurtigt) frem til, at en cirkel på størrelse med omkredsen af en 2-krone på spidserne af en fugtig barberkost nemt og hurtigt kunne piskes til en passende mængde skum, der nemt kan holde tre-fem pas.
Man kan opnå næsten samme effekt ved at komme cremen direkte ned i skålen eller i sin scuttle og piske den op derfra. Her skal bruges nogenlunde samme dosering, som når man kommer cremen på kosten.
Selv om jeg normalt barberer mig med DE-blade (Safety Razor), så har jeg valgt at prøve denne creme en enkelt gang også med Mach 3-blad. Også her virker cremen fortræffeligt, men får mig nok ikke til at gå tilbage til Mach 3.

Ville du anbefale produktet til andre:
Med et naturligt forbehold for andres ønsker om og smag med dufte, så vil alle de øvrige punkter gøre, at jeg uden betænkning vil anbefale dette produkt til andre.

Vil du købe Truefitt & Hill Shaving Cream [Klik her] og gå til webshoppen