torsdag den 16. august 2012

Truefitt and Hill No. 10 Sensitive Shaving Gel

Thomas Grenberg, Thy

Har fået fornøjelsen af, at teste endnu et produkt i Truefitt and Hills grønne No. 10 serie, produkter, der er fri for sjove E-numre og parabener - og er et billigere alternativ til deres klassiske produkter, men absolut i en lige så god kvalitet.


Generelt:
Foretrækker normalt, at piske/røre barberskum op med en barberkost enten med en god glycerin-baseret barbercreme eller barbersæbe - MEN, nu har jeg testet gel-udgaven.

Truefitt and Hill´s No. 10 serie er yderst populær hos mig, da de produkter jeg har afprøvet er super gode, naturlige og dermatologisk testet. Derfor var jeg lidt spændt på, om no. 10 barbergel lever op til resten af serien med de gode ingredienser, som pilebark, borago olie og aloe vera.

Emballagen:
Truefitt and Hill har tydeligvis skåret ned på emballagen i deres grønne no. 10 serie, hvilket svarer overens med budskabet "den grønne linie".

Konsistensen af produktet:
Forholdsvis let flydende barbergel, der er utrolig nem at massere ind i skægget og lægger sig som en fin glat og beskyttende hinde. Pas på med ikke at få for meget ud ad gangen.

Duften:
Samme naturlige og planteagtige duft, som resten af serien. Den føles ren og alligevel maskulin, som jeg rigtigt godt kan lide - virkelig god om morgen.

Er produktet brugervenligt?
Barberskraberen får et godt og let glid - der er til 2 pas (altså barberinger) i en påførelse. Barbergelen bliver lidt hvid, når den skummes op, så man kan se, hvor langt man er kommet under barberingen, hvilket er et stort PLUS. Jeg vil gætte på, at det er Borago olien, der giver et godt glid.

Lever produktet op til forventningen?
JA - den er let at bruge og giver en god, naturlig og skånsom barbering.

Vil du anbefale produktet til andre?
Personligt vil jeg hellere bruge end god glycerin-baseret barbercreme fra Truefitt & Hill´s klassiske serie, da jeg bedre kan lide et kraftigt barberskum - MEN, jeg må samtidig erkende, at med en travl hverdag og småbørn i huset, hvor det skal gå stærkt om morgen - så er en barbergel helt genialt. Det samme gør sig gældende på rejser, hvor man ikke gider at slæbe det helt store barber setup med - men kan nøjes med en skraber og en gel, der ikke fylder meget i toilettasken.



Til sidst vil jeg endnu engang slå en slag for Truefitt & Hill No. 10 serie, som er utrolig gode produkter, hvor man virkelig får valuta for pengene og samtidig skåner miljøet og huden.

Truefitt & Hill får kun gode anbefalinger fra min side.

Hvis du vil købe Sensitive Shaving Gel fra Truefitt & Hill, London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.