fredag den 28. februar 2014

Truefitt & Hill No. 10 Range

Thomas Egebæk Hansen




Pre-shave oil - No. 10 fra Truefitt and Hill, London:
Efter længe at have brugt pre-shave cremer med stor succes, må jeg sige, at være blevet omvendt.

Denne pre-shave oil fra Truefitt and Hill's No. 10 serie er enestående. Der skal kun bruges et par dråber i håndfladen, som derefter smøres ud i området, hvor der skal barberes.  

Olien har en dejlig mild duft af bregner og jordbund, der ikke irriterer min ellers sensitive hud.  

Jeg kan mærke en væsentlig forbedring i kvaliteten af min barbering i forhold til pre-shave cremer, da olien giver mere glid, blødgører skægstubbene bedre end cremerne og giver mindre irritation fra skraberen.  

Alt i alt et godt produkt til en lille pris og med korrekt dosering, kan olien holde i flere måneder ved daglig brug. 
 


 

Barbercreme - No. 10 fra Truefitt and Hill, London:
Dette er min første barbercreme fra Truefitt and Hill, og jeg må sige, at jeg er imponeret. 

Som en del af Truefitt and Hills No. 10 serie havde jeg høje forventninger, da jeg havde prøvet deres pre-shave oil fra samme serie tidligere. Ligesom pre-shave olien er denne barbercreme henvendt til mænd med sensitiv hud, og jeg, der ellers har ret sensitiv hud, oplevede ingen gener ved brug af denne creme.
 
Først og fremmest er der duften. Lig pre-shave olien dufter barbercremen mildt af bregner og jordbund. Denne duft bliver mere intens ved op skumning med barberkost.  

Truefitt and Hill skriver på deres hjemmeside, at denne barbercreme kan anvendes med og uden barberkost, men efter at have prøvet uden barberkost, så vil jeg ikke være foruden min trofaste Simpson barberkost, når denne creme skal skummes op.  

Til op skumningen skal der bruges meget lidt af Truefitt and Hills no. 10 barbercreme, faktisk får jeg den bedste barberskum ved blot at dubbe spidsen af barberkosten i barbercremen efter at have rystet vand ud af den.
 
I mit tilfælde opnåede jeg den bedste barberskum ved direkte op skumning i ansigtet, men med en blødere barberkost ville denne barbercreme også skumme fint op i en skål.  


 
Barbercremen fra Truefitt and Hill giver et utroligt godt glid for barberskraberen og fugter samtidig huden meget, hvilket må tilskrives det høje indhold af glycerin og mandelolie. Skummen holder længe efter på førelse, og der er til flere på førelser i barberkosten.  

Barbercremen skylles let af ansigtet, og efterlader huden fugtet og sund. 

Alt i alt er dette en rigtig god barbercreme og til lige under 90 kr. for hele 200 ml er det et rent røverkøb. 
 

Hilsen Thomas Egebæk Hansen

 

Thomas har sendt denne beskrivelse af Truefitt and Hill No. 10 serie til Gentlemen´s Bazaar.

Vi hos Gentlemen´s Bazaar siger tusinde tak.

Hvis du vil købe produkter fra Truefitt and Hill no. 10 serien, [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

søndag den 16. februar 2014

OSMIUM FOR MEN, Eye Gel

Larry Morlan, Tisvildeleje



Osmium Eye Gel giver området omkring øjnene lige den fugtighed og lindring
jeg har brug for, uden at det virker fedtet.  
Det er et fantastisk produkt!

Med venlig hilsen

Larry Morlan


 

 
 

Hvis du vil købe Eye Gel fra OSMIUM FOR MEN, [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.
 

lørdag den 8. februar 2014

BARBERSÆT VIVO BLOMMETRÆ, MÜHLE SHAVING

Henrik Urbak, København


Anmeldelse af Mühle barbersæt VIVO Blommetræ med DE safety razor, barberkost og skål.

Jeg er for nyligt begyndt, at barbere mig med en DE safety razor, samt lave min egen barberskum. Jeg valgte at prøve denne form for barbering, da jeg har forholdsvis sart hud og havde hørt, at dette kunne hjælpe, hvilket det også har gjort. Jeg fortryder dog, at jeg ikke fik begyndt noget før, da det er en langt bedre måde at barbere sig på end en traditionel kassetteskraber og skum på dåse.

Barbersættet er mit første fra Mühle Shaving og det første indtryk, da jeg åbner æsken, er tysk kvalitet. 

Specielt standeren med skålen er rigtig godt udført og i forhold til standere fra andre producenter, er grebene, der holder barberkost og safety razor belagt med gummi på indersiden. Dette sørger for, at begge enheder sidder godt fast, uden at der kommer ridser på kost, skraber eller stander, og uden at ødelægge funktionaliteten,  idet foden på standeren virker solid og har en vis tyngde.

Den medfølgende skål, er mere en drypfanger end en sæbeskål, da den er forholdsvis lille. Skålen er egentlig ikke nødvendig efter min mening, eftersom jeg ikke har oplevet af børsten drypper (under forudsætning af at den er blevet rystet, efter den er blevet skyllet).

Barberkosten er ergonomisk godt konstrueret og ligeså lækkert udført som standeren. Jeg kan specielt godt lide håndtaget, som er lavet i blommetræ.



Barberkosten er lavet af Pure Badger, hvilket er den mindst fine type af grævlingehår til barberkoste, dog kan den sagtens indeholde nok vand til at lave en glimrende barberskum (Crabtree & Evelyn, Sandalwood barbersæbe), hvor der er nok til en 3 pas barbering.

Børsten er forholdsvis blød og slet ikke stikkende, som jeg havde frygtet. Derudover har jeg endnu ikke oplevet, at barberkosten har blomstret voldsomt, da den indtil videre holder formen.
VIVO DE SAFETY RAZOR er min første DE Safety Razor. Efter et par barberinger, synes jeg, at skraberen blev nem at bruge og designet gør, at den ligger godt i hånden.

Jeg har egentlig ikke noget negativt at sige om VIVO barbersættet i blommetræ, men jeg savner dog en lidt mere glat finish på blommetræet. Det har en lidt ru overflade, men det har selvfølgelig den fordel, at det giver et bedre greb i et vådt miljø. Det er nok mere en smagssag end en egentlig kritik.

Vil jeg anbefale VIVO barbersæt i blommetræ? Ja uden tvivl, det er et veludført og lækkert produkt, som ser godt ud på badeværelset.

 Prisen er efter min mening meget rimelig, jeg vil endda sige, at det er et godt tilbud, når prisen sammenlignes med prisen på barberkost og Safety Razor uden stander.  

Hvis du vil købe Barbersæt VIVO fra Mühle, Shaving [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.

Barberkost HJM og DE SAFETY RAZOR, Mühle Shaving

Anmeldelse fra Christian Bang, Norge




HJM barberkost: 
Efter,  at jeg i et par måneder har brugt hænderne til påføring af barberskum, kan jeg kun karakterisere det, som en episk oplevelse, at prøve min nye barberkost.

Som en nærig og skeptisk jyde, tænkte jeg, at jeg sagtens kunne undvære en barberkost, og blot nøjes med at købe en god SAFETY RAZOR - og, ja, man kan barbere sig uden en god barberkost, men resultatet og oplevelsen er en helt anden. 

Jeg kan kun anbefale denne barberkost til alle et godt produkt til en fornuftig pris!




DE SAFETY RAZOR i krom:
Efter,  at jeg i flere år har skiftet mellem diverse barbermaskiner, besluttede jeg mig sidste år for, at jeg ville lære håndværket  ”At barbere sig RIGTIGT” 
Jeg brugte lang tid på at undersøge, hvilken barberingsform,  som jeg følte ville være den rigtige for mig! Spørgsmålet var,  om jeg var en ”Straight Razor ind of Guy”, en ”Traditionel engangskraber fyr” eller,  om, ” Old School Safety Razor typen” var mig. 
Jeg mærkede godt efter i maven, og kom frem til, at jeg ville lære at barbere mig med Safety Razor.
Jeg bestilte herefter en Mühle DE Safety Razor hos Gentlemens-bazaar.dk – og jeg kan kun sige, at det har været en episk rejse for mig.

Ja, jeg havde et par uheld den første gang – men efter et par forsøg,  så begyndte teknikken at sidde.
Nu er barberingen en leg! Det går hurtigt, det er præcist og min hud føles fantastisk, når jeg er færdig med barbering.
DE Safety Razor fra Mühle er produceret i en fantastisk kvalitet, og den føles godt i hånden.  

Jeg vil anbefale denne Razor  til alle, som har lyst og mod på, at lære at barbere sig som EN RIGTIG MAND. 

Hvis du vil købe barbergrej fra Mühle, Shaving [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.