tirsdag den 22. december 2015

EBENHOLZ Skincare For Men - EYE SERUM

Claus Henrik Seifert, CPH.



Her følger min anmeldelse af EBENHOLZ EYE SERUM.

"Jeg har været så privilegeret at få lov, at teste EBENHOLZ EYE SERUM og har valgt at gøre det i to omgange.

Først anvendte jeg det sammen med de 2 andre øjen cremer jeg normalt bruger - for at sammenligne konsistens, og hvordan det virker på huden omkring øjnene.

Her må jeg konstatere, at EBENHOLZ EYE SERUM er helt i top.
Jeg sammenlignede den med Clinique All About Eyes Gel og mit favorit Vichy produkt til øjnene. EBENHOLZ EYE SERUM påføres utroligt let, og man føler nærmest øjenområdet liver helt op. Særligt her om vinteren er det altså lækkert med fugt til øjen omgivelserne.

Dernæst har jeg anvendt EBENHOLZ EYE SERUM i 5 uger hver dag.

Jeg må sige, at dette produkt kan danse lige op med de allerbedste. Huden omkring øjnene føles blød og lækker. Jeg er fyr i 40'erne, og har fået de første linier omkring øjnene. Om EBENHOLZ EYE SERUM vil fjerne eller mindske dem ved jeg ærligt ikke. Men øjen områder tager sig - iflg min kæreste - bedre ud. Mindre rødt og irriteret.

Hun lånte selv produktet i en uges tid, og hun giver det meget god kommentar med på vejen.

Taget i betragtning man får 30 ml, imod 15 ml af Clinique, Lancome og Vichy øjen held/cremer for samme pris, hvor dejligt denne øjen gel creme virker på huden omkring øjnene, og, hvor nærmest smuk og elegant EBENHOLZ EYE SERUM beholderen med yndefuld designet træ-cap, så må jeg give dette produkt top karakter.

9.5/10 er min karakter.

Endnu et produkt jeg vil lade indgå i min (og muligvis også i min kærestes) rotation.

I 2013 testede jeg et Osmium ansigts vaske produkt, et produkt, der nu er fast del af mit bade ritual. EBENHOLZ EYE SERUM kan med stor sikkerhed blive min foretrukne øjen gel - det er et suverænt lækkert produkt"

Hvis du vil købe produkter fra EBENHOLZ Skincare For Men [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar. 

tirsdag den 7. juli 2015

EN TILFREDS KUNDE


Benjamin Fredslund Hess Christensen.


Fornyelse og For Nydelse

Jeg har altid været irriteret over min skægvækst. Ikke fordi den ikke gror rigtigt, men fordi arbejdet , der følger med et skæg altid var en ting jeg gjorde af nød og ikke for nydelse. Det skulle med andre ord bare overstås. Til dette formål brugte jeg én gangs-skrabere: Det var billigt (troede jeg) og passede godt til den attitude jeg havde omkring mit skæg – og det skulle være så hurtigt overstået som muligt og koste så lidt resurser som overhovedet muligt.

Ved et tilfælde læste jeg i en gratisavis i toget, at mænd bruger ca. 6 måneder af sit liv på at barberer sig. Der gik det op for mig – 6 måneder af mit liv var simpelthen for dyrebart til at skulle bruges på en sur og kedelig måde. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge om barber-oplevelsen kunne gøres anderledes så den ikke føltes som en sur pligt.

Det første jeg undersøgte var elektriske barbermaskiner. Uden at gå for meget i dybden omkring min analyse af elektriske barbermaskiner, vil jeg kort sige, at min fornemmelse er, at en elektrisk barbermaskine var ment som en måde, at få det hele ”overstået” på en hurtig og effektiv måde. At det ville gå hurtigt var selvfølgelig et plus, men der var noget forhastet og stresset over en el barbermaskine og hvordan mentaliteten var omkring barbering med elektrisk maskine. Jeg ville gerne gøre min barbering til en oplevelse og en ting, hvor jeg kunne føle velvære – en ting som mænd desværre ikke udnytter i samme grad som kvinder.

Mit næste kig gik på normale barberskrabere, 3-blads og 5-blads osv. De gør jobbet, og nærmer sig mere ”luksus-følelsen”, men de er dyre i drift pga. man skal købe nye bladhoveder. Desuden er der mange varianter jeg havde svært ved at tage seriøst: Nogle kunne vibrerer, nogle var med XTREME CUT TECHNOLOGY(?), andre havde billeder af smarte biler (Hvad har det med noget at gøre?) og det hele fik lidt en undertone af at være fokuseret på at sælge et image fremfor et godt produkt.
Derfor gik jeg på google og skrev ”
most pleasant shaving experiences with razor”, og der blev jeg introduceret for det der kaldes en Safty-Razsor – en barberskraber med ét blad og mulighed for selv at vælge hvilket blad man ville have dertil. Der er blade i alle størrelser, for alle hudtyper og temperament. Det fangede min interesse! Der var altså mulighed for at tilpasse sin barbering præcis som man ønskede, fremfor de ”normale” skrabere hvor bladene er som de er. Plus at købe blade til denne type skraber er meget meget billigere: 10 blade for 25-30 kr., hvert blad har to sider og hver side kan bruges 5-6 gange.

Jeg gik derefter på Trustpilot.dk for at finde en forhandler. Her fandt jeg frem til
Gentlemens-bazaar.dk – og det viste sig at være et rigtig godt valg.
 

 
 
For det første var der udførlig, ærlig og letforståelig info på ALLE deres produkter. Det går ikke kun ud på at sælge barbergrej, men i langt højre grad at guide én frem til præcis dén barber-oplevelse man ønsker.

Ved at læse anmeldelser om deres produkter fra andre hjemmesider og tests lavet af folk, der ikke var forbundet med Gentlemens-bazaar, fandt jeg ud af at ALLE deres produkter er noget de stolt kan stå indenfor, og som er af bedste kvalitet.
Derfor er udvalget af produkter heller ikke enormt. Det betyder noget for dem, at folk er glade for deres produkter og den oplevelse de derigennem leverer.



Jeg havde en kort telefonsamtale med dem, og hvad der startede som et hurtigt spørgsmål omkring min bestilling, blev til en længere samtale, for de skulle lige gennemgå min bestilling da de vidste, at jeg var nybegynder, og derfor ville sikre sig, at jeg ville blive glad for mine varer, og at det var de rigtige jeg bestilte - f.eks. blev min bestilling af barbersæbe lavet om til en barbercreme. Ligeledes gennemgik hun alle mine bestilte produkter, og sikrede sig for at jeg fik en forståelse af, hvornår og hvordan jeg skulle bruge dem – bl.a. lærte jeg at man ikke skal bruge en ansigtsmaske lige før en barbering. Kort sagt, så er deres kundeservices uden lige og blandt den bedste jeg har prøvet.
Det er (undskyld mit sprog) en forbandet skam, at der ikke er mere fokus for mænd til at passe på og pleje sig selv. Der er stadig en undertone hos mange mænd, at personlig pleje og velvære er reserveret for kvinder. Men hvorfor skulle vi mænd ikke kunne tage del i den fornøjelse? Er det
u-maskulint at se godt ud? Eller at have en pæn og ren hud i ansigtet og kroppen? Eller at kunne glæde sig til sin næste barbering, fremfor at se det som en sur pligt? Eller at kunne føle fornøjelsen ved at være vel – soigneret og duftende? Ikke i mine øjne, og absolut ikke i mine veninders øjne der i høj grad synes mænd ikke gør nok ud af dem selv.




Det er ikke nødvendigt at følge mig 100% for at forbedre min barberoplevelse, og det er heller ikke meningen med denne artikel – men blot at åbne øjnene hos så mange mænd som muligt, at det KAN gøres bedre og at man BØR gøre det bedre. For sin egen skyld.


God Barbering! 
Benjamin Fredslund Hess Christensen.

fredag den 20. februar 2015

St. James of London Cedarwood and Clarysage

Henning Christensen, København


Man skal altid være åben over for nye ting, for selv om jeg gennem næsten fem år har brugt Truefitt and Hill barbercreme og aftershave balm i forskellige afskygninger, måtte jeg da også prøve St. James of London, Cedarwood and Clarysage barbercreme og post-shave gel. 
 
 
På Gentlemens Bazaars hjemmeside kan man finde hårde barbercremer og bløde barbercremer. Der burde tilføjes en Super Soft barbercreme, for det er, hvad denne barbercreme er. En meget lækker konsistens, men, man skal være forsigtig, når man tager den op af glaskrukken, for den har en tendens til at glide af igen.
Til gengæld får man heller ikke for meget på sin barberkost, men det behøver man heller ikke. St. James of London barbercreme er meget drøj i brug, og den giver et dejligt behageligt barberskum, som gør det meget let at barbere sig.
Jeg har prøvet den med både Gillette Mach 3 barberskraber og DE Safety Razor med Wilkinson barberblade. 

Post-shave gel fra St. James of London er virkelig et scoop. Den er meget anderledes end de aftershaves jeg ellers har brugt, fortrinsvis fra Truefitt and Hill. Det virker, som om, den har en svag kølende effekt, uden at være sprittet af alkohol. Et meget stort plus for mig, der ikke bryder sig om at danse krigsdans, når man bruger aftershave. Jeg husker tydeligt min far tilbage i 50'erne og 60'erne. Uha uha!
 
En ting man lige skal vænne sig til er, at gelen er transparent, dvs. gennemsigtig! Så, når, man har brugt dispenseren til at få lidt ud i håndfladen, kan man ikke se den! Så man må tælle sig frem. Jeg trykker 10 gange, og så har jeg den rette mængde. 
 
 
Mht. dufte/lugte, så har jeg søgt lidt på Internettet vedr. Cedarwood og Clarysage. Cedarwood er nemt nok, det er cedertræ og iflg. Gentlemens Bazaars hjemmeside er det Atlas cedertræ, og det vokser i Atlasbjergene i Algeriet og Marokko! Det var lidt sværere med Clarysage. Det kan være at det er et ord man bruger mere i dag, men det var ikke rigtigt på programmet i engelsktimerne da jeg gik ud af skolen i 1970! Så jeg fandt ud af at ”sage” betyder salvie, men clary må stå hen i det uvisse, måske vild salvie.
 
 
Men St. James Cedarwood and Clarysage post-shave gel har en dejlig duft der holder i lang tid, og man kan mærke, at man har den på uden, at den er anmassende. Det er virkelig en konkurrent til Truefitt and Hill, både barbercremen og aftershaven. 

Det var bare Cedarwood and Clarysage, og der er tre mere!!!

Gentlemen´s Bazaar har modtaget denne flotte anmeldelse - Gentlemens Bazaar siger tak - du kan også sende anmeldelse til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra St. James of London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar. 

torsdag den 22. januar 2015

D.R. Harris & Co. Medicated Shampoo

Christian Heidemann Andersen, Civilingeniør, Hjørring



Shampoo Medicated fra det engelske firma D.R. Harris & Co Ltd. har jeg prøvet i tre dage, og er positivt overrasket.


Produktet har en duft af Tea Tree olie og Eukalyptus. Det vasker håret fantastisk rent, og er yderst drøjt i brug. Det er en fantastisk god shampoo mod skæl og tør hårbund. Har man tendens til tørt hår, kan produktet gøre håret en smule "ustyrligt". Det er dog ikke noget som trækker ned i bedømmelsen.

Produktet er tyktflydende, som gør, at det kan være en anelse vanskeligt at klemme ud af beholderen. Det er nok godt det samme, for så ville beholderen hurtigt være tom. På baggrund af konsistensen er produktet meget nemt at dosere, hvilket jeg ser, som et plus. Det nævnte taget i betragtning, er produktet pengene værd.


Produktet kan varmt anbefales, og ligesom andre produktet fra D.R. Harris & Co. efterlader det en duft og følelse af renhed.

God fornøjelse.

Gentlemen´s Bazaar har modtaget denne flotte anmeldelse - Gentlemens Bazaar siger tak - du kan også sende anmeldelse til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra D.R. Harris & Co, London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar. 

fredag den 16. januar 2015

OSMIUM DYBTRENSENDE MASKE

Marc Seerup Hansen, TV producer & fotograf, Taastrup


Dybtrensende maske og scrub til mænd.

Titlen i sig selv ligger så langt fra noget jeg nogensinde har fortaget mig. Og jeg har brugt en stor del af mit ungdomsliv med teater og musical, og derved en masse sminke.

Men at smøre en mudderlignende substans i hovedet, er nok ikke noget, jeg nogensinde bliver helt gode venner med. 

Derudover krævede det et stort glas god rom bagefter for at vende tilbage til sit normale jeg, så der er basis for at starte et seriøst misbrug, hvis det var noget, jeg skulle fortsætte med.
 
 
Når det så er sagt, så virker det efter hensigten. Man får en glattere og renere hud samt mindre porer. Men det er ikke det, jeg ønsker.

Hvis man godt kan lide at være helt blankpoleret i ansigtet, så er dette produkt på en scala til ti en klar tier.

Det holder fuldt ud, hvad det lover.

Jeg har ikke behov for at mit ansigt skal se sådan ud. Og jeg synes, at jeg har oplevet en form for ansigtsafhængighed, hvor hvis man ikke har brugt det i nogle dage meget nemt får ridser og røde kradsemærker i hovedet, der skal nok siges hertil at jeg har en lille datter der er god til at rive, men syntes selv det er meget tydeligere end tidligere, hvilket heller ikke er et plus på min konto. 

Jeg prøvede det sammen med min kone, hvor vi begge sad med maske på, dette gjorde dog bare trangen til rom endnu større.

Dog ville jeg ønske, at jeg havde kendt til dette produkt, da jeg var teenager, da det nok kunne have dæmpet det virkningsløse overforbrug, jeg havde af Clearasil.
 
 
På min egen Scala til ti, vil jeg sige fire, da det er et super godt produkt, men jeg kunne aldrig selv finde på at købe dette produkt til mig selv.
 

Så kort sagt.

Holder det, hvad det lover? Ja

Er produktet brugervenligt? Ja

Duften? Forholdsvis neutral

Er det prisen værd? Ikke i min verden, men er man til den slags, så ja.

Vil jeg anbefale denne maske til andre? Ja, hvis man kan lide at ligne en dukke i hovedet, så er dette produkt genialt. Eller bare mangler en god undskyldning til et godt glas rom.
 

God fornøjelse
Marc Seerup Hansen

Gentlemen´s Bazaar har modtaget denne flotte anmeldelse - Gentlemens Bazaar siger tak - du kan også sende anmeldelse til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra Osmium For Men, London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.