torsdag den 27. marts 2014

Bertram Sans, Head Shave

Jørn Andersen, Vanløse



Anmeldelse af Head Shave Bertram Sans.

Til daglig anvender jeg en DE Mühle Vivo Cream skraber, Marlborough barbersæbe fra D.R. Harris og Edwin Jagger barberkost.
Alt indkøbt hos Gentlemens Bazaar.

Ved denne test anvendte jeg samme DE skraber, og Bertram Sans.



Anvendt metode: Hårstubbbene 2-3 mm lange.
Barbering med hårene. Efterfølgende mod hårene; og til sidst i forskellige retninger for at få en helt tæt og glat barbering.

Umiddelbart indtryk: En let flydende gel. God konsistens og nem at påføre. Både med børste, hvor den skummer let, og med hånden, hvor den skummer knap så meget.
Behagelig, god og diskret duft.

Gelen lægger en tynd hinde over stubbe og hovedbund, som får skraberen til at glide let. Hindens tykkelse minimerer risikoen for skæreskader, men tillader samtidig en tæt barbering.

Konklusion: Et rigtig godt alternativ til den traditionelle barbersæbe.
Den helt store forskel er, at "hinden" hele tiden kan fornys ved finbarberingen, hvor skraberen føres i forskellige retninger for at skære skævt- og vildtvoksende stubbe og strå af, så der fremkommer en helt tæt barbering.
Fornyelsen foregår ved blot at føre hånden hen over hovedbunden og smøre den allerede påførte gel hen over det område, der ønskes finbarberet. Er gelen tørret ind, tilføres blot en smule vand med hånden, hvorefter gelen "vækkes til live" igen.




Med barbersæbe er man nødt til at påføre ny sæbe hele tiden, når først den én gang er skrabet væk, da huden ellers bliver rød og irriteret. Det undgår man med gelen, hvor huden er dejlig glat og blød efterfølgende.

Efter barbering aftørres overskydende gel meget nemt med en tør eller fugtig vaskeklud.

Prisen på 185 kr. for 100 ml er acceptabel, eftersom gelen er drøj i brug, og derfor langtidsholdbar.

Head Shave fra tyske Bertram Sans er helt sikkert anbefalelsesværdig.

Hilsen, Jørn Andersen

Vi hos Gentlemens Bazaar siger tak for anmeldelsen, som er sendt til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra tyske Bertram Sans [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar