Henning Christensen, København
Man
skal altid være åben over for nye ting, for selv om jeg gennem næsten fem år
har brugt Truefitt and Hill barbercreme og aftershave balm i forskellige
afskygninger, måtte jeg da også prøve St. James of London, Cedarwood and
Clarysage barbercreme og post-shave gel.
På
Gentlemens Bazaars hjemmeside kan man finde hårde barbercremer og bløde
barbercremer. Der burde tilføjes en Super Soft barbercreme, for det er, hvad
denne barbercreme er. En meget lækker konsistens, men, man skal være forsigtig,
når man tager den op af glaskrukken, for den har en tendens til at glide af
igen.
Til gengæld får man heller ikke for meget på sin barberkost, men det
behøver man heller ikke. St. James of London barbercreme er meget drøj i brug,
og den giver et dejligt behageligt barberskum, som gør det meget let at barbere
sig.
Jeg har prøvet den med både Gillette Mach 3 barberskraber og DE Safety Razor
med Wilkinson barberblade.
Post-shave
gel fra St. James of London er virkelig et scoop. Den er meget anderledes end
de aftershaves jeg ellers har brugt, fortrinsvis fra Truefitt and Hill. Det
virker, som om, den har en svag kølende effekt, uden at være sprittet af
alkohol. Et meget stort plus for mig, der ikke bryder sig om at danse krigsdans,
når man bruger aftershave. Jeg husker tydeligt min far tilbage i 50'erne og
60'erne. Uha uha!
En ting man lige skal vænne sig til er, at gelen er
transparent, dvs. gennemsigtig! Så, når, man har brugt dispenseren til at få
lidt ud i håndfladen, kan man ikke se den! Så man må tælle sig frem. Jeg
trykker 10 gange, og så har jeg den rette mængde.
Mht.
dufte/lugte, så har jeg søgt lidt på Internettet vedr. Cedarwood og Clarysage.
Cedarwood er nemt nok, det er cedertræ og iflg. Gentlemens Bazaars hjemmeside
er det Atlas cedertræ, og det vokser i Atlasbjergene i Algeriet og Marokko! Det
var lidt sværere med Clarysage. Det kan være at det er et ord man bruger mere i
dag, men det var ikke rigtigt på programmet i engelsktimerne da jeg gik ud af
skolen i 1970! Så jeg fandt ud af at ”sage” betyder salvie, men clary må stå
hen i det uvisse, måske vild salvie.
Men St. James Cedarwood and Clarysage
post-shave gel har en dejlig duft der holder i lang tid, og man kan mærke, at
man har den på uden, at den er anmassende. Det er virkelig en konkurrent til
Truefitt and Hill, både barbercremen og aftershaven.
Det
var bare Cedarwood and Clarysage, og der er tre mere!!!
Gentlemen´s Bazaar har modtaget denne flotte anmeldelse - Gentlemens Bazaar siger tak - du kan også sende anmeldelse til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra St. James of London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.
Gentlemen´s Bazaar har modtaget denne flotte anmeldelse - Gentlemens Bazaar siger tak - du kan også sende anmeldelse til Gentlemens Bazaar.
Hvis du vil købe produkter fra St. James of London [Klik her] og gå direkte til webshoppen Gentlemen´s Bazaar.