THOMAS EGEBÆK HANSEN
JERMYN STREET BARBERCREME FRA TAYLOR OF OLD BOND STREET
Efter min ven anskaffede sig denne
barbercreme, så tænkte jeg, at jeg selv ville give den et skud. Her er mine
tanker om barbercreme Jermyn Street fra Taylor of Old Bond Street.
Duft:
Her brillerer barbercremen sig
særligt. Duften skaber næsten en afhængighed, men, den er svær at beskrive. Den
er ikke overvældende, men dufter alligevel fantastisk, som en maskulin klassisk
herreduft.
Barberskum:
Denne barbercreme opskummes nemt og
rigeligt. Jeg brugte kun en ærts størrelse af barbercremen og den skummer op
til flere påføringer. Den fungerer godt med både opskumning direkte i ansigtet eller
i en skål begge udført med min trofaste Best Badger børste fra Simpson.
Effekt og egenskaber:
Barbercremen er ekstremt fugtgivende
og gør huden blød og fleksibel så DE skaberen lettere kan glide over ansigtet.
Især på halsen gør denne barbercreme underværker, da den reducerer forekomsten
af irritation markant, hvilket, nok skyldes det høje indhold af Aloe Vera,
kokos fedt og Allantoin. Endvidere giver barbercremens høje glycerin-indhold et
glat og let glid for skraberen, så skraberen aldrig "hopper" i
ansigtet.
Indpakning:
Barbercremen kommer i en sort
plastik beholder med skruelåg, som er rejsevenlig, så cremen ikke kommer ud
over alt i toilettasken. Samtidig er den sorte farve helt anderledes end Taylor
of Old Bond Streets andre indpakninger, og denne farve giver et mere maskulint
helhedsindtryk.
Konklusion:
Overordnet er det et fantastisk
produkt, som har masser af gode egenskaber til en lav pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar